Blue Bridge ville slet ikke eksistere uden vores mange fantastiske frivillige, der år efter år er med til at gøre Blue Bridge visionerne til virkelighed. TAK !
...og få mulighed for at købe din billet tidligt
Blue Bridge festivalen afholdes den 16. august 2025 i Bjert
Du har nu mulighed for at sikrer dig en billet til Blue Bridge festivalen 2025, hvis du samtidigt tilmelder dig som frivillig.
Blue Bridge er helt afhængig af vores mange frivillige, og med billetkøbet er du med til at støtte op om hele Blue Bridge projektet, og du bliver en del af vores unikke Blue Bridge sammenhold.
Typisk hjælper man i 2 timer og man vælger selv om man vil hjælpe fredag, lørdag eller søndag.
Når du har tilmeldt dig som frivillig vil du i løbet af marts få tilsendt et link til vores billetsystem, hvor du kan købe din frivillig billet + billet til dine børn (0-17 år).
Vi kommer til at runde 400 frivillige i år! Det er fantastisk at se så mange engagerede mennesker. Vi ønsker at sikre, at alle får en god oplevelse som frivillige, men med det store antal frivillige kan det være udfordrende at imødekomme alles ønsker om vagttidspunkter.
I år tildeler vi vagttidspunkter uden at spørge først. Dette skyldes det store antal frivillige, vi har i år. Tak for jeres forståelse og samarbejde.
Hvis en frivillig ikke kan acceptere den tildelte vagt (og den ikke let kan ændres), og personen allerede har købt en frivilligbillet, vil vi annullere billetten og refundere pengene, herunder eventuelle børnebilletter. Vi værdsætter jeres forståelse og samarbejde i denne proces.
Er du i tvivl om noget så skriv til frivillig-ansvarlig på frivillig@bluebridge.dk.
OBS: Man kan kun købe 1 frivilligbillet pr. frivillig.
Priserne er (eksl. gebyr):
Frivillig voksen billet (18 år og opefter): kr. 200,-
Frivillig ung billet (15 - 25 år): kr. 100,-
----------------------
"Ordinær" voksen billet: kr. 300,-
"Ordinær" barn/ung billet (4 - 25 år): kr. 150,-
Baby billet (0 - 3 år): gratis (men skal bookes)
Festivalorganisationen er inddelt i ca. 14 crews, som hver har en formand/sherif.
I de forskellige udvalg og crews er der i alt ca 50 personer, som er med til at organisere og drive Blue Bridge.
I selve Blue Bridge festival-weekenden er der ca. 400 frivillige i gang.