August Høyen

August Høyen er en ny, ung singer-songwriter fra det københavnske Nordvestkvarter, som besidder en stemme der får dig til at lytte efter.

Start
13.09.2023, kl. 20:00 - 23:00
Dørene åbnes
kl. 19:00
Sted
Godset Kolding
Pris(er)
Kategori
Blue Bridge Wave

For han synger med et nærvær og en selvsikker skrøbelighed, der gør, at
man ikke er i tvivl om, at teksterne kommer fra et ærligt sted. Det er personlige tekster, der både beskriver
angst og kærlighed, med lige dele poesi og umiddelbarhed.

Sammenhørigheden mellem tekst og melodi er det centrale fokus – og det skinner tydeligt igennem, at R&B og traditionel folk- og countrymusik er stærke inspirationskilder for ham.

August Høyen har det forgangne år markeret sig som én af dansk musiks allermest interessante nye stemmer.

Det skyldes blandt andet singleudgivelserne ’Vennerne Skinner’ og ’Jeg Regner Med’ som har modtaget airplay hos P3 og P4, skaffet ham supporttjanser for PATINA, Karl William og Bette – og fået ham udråbt som en artist man skal holde øje med i medier som GAFFA, Politiken og Soundvenue, hvoraf sidstnævnte blandt andet havde ham med på deres Breakin’ Sound-liste for 2023.

2023 tyder da også på at blive et mindst lige så begivenhedsrigt år som 2022. Dels kan man forvente mere ny musik fra August Høyen og hans faste kreative samarbejdspartnere; makkeren Laurits Smedegaard Andersen og producer-duoen T&O. Og så kan man forvente at se meget mere til August Høyen og hans band ude på landets live-scener, hvilket annonceringen af hans første Danmarksturné er startskuddet på.

 


Blue Bridge sponsorer 2024
For at kunne lave så fed en festival og så mange musikaktiviteter på Stenderuphalvøen, er vi afhængige af støtte fra vores fantastiske sponsorer og samarbejdspartnere.
TUSIND TAK!